Warning: "continue" targeting switch is equivalent to "break". Did you mean to use "continue 2"? in /customers/0/7/6/jpf53.dk/httpd.www/plugins/system/helix3/core/classes/menu.php on line 89

Onsdag den 6 - fredag den 8. oktober 2021 går turen til SORT SOL

Dag 1.

Afgang fra Jungshoved Købmandsgård kl. 07.00 og Præstø Bibliotek kl. 07.15, hvor kursen går mod Sønderjylland. Mødetid 15 minutter før afgang. Undervejs serveres morgenrundstykke, og der drikkes formiddagskaffe ved bussen.

Via Rømø-dæmningen til Havneby, hvor vi tager færgen kl. 12.25 og sejler gennem det smukke vadehav til Sild. Ombord serveres en let frokost. På Sild får vi en guidet rundtur (dansk guide) på hele øen, der viser de store forskelle på natur og by. Vi slutter af med kaffe/kage inden vi forlader øen kl. 17.00 med biltog til Niebøll. Herefter direkte til Landhaus Smaga, hvor indkvartering og aftensmad venter.

 

Dag 2.

Efter morgenmad skal vi på en dejlig tur til Friedrichstadt (også kaldet "lille" Amsterdam), hvor floderne Ejderen og Treene mødes. Guidet byrundtur og kanalrundfart. Frokost serveres undervejs. Sidst på eftermiddagen køres direkte til "Sort Sol" - turen, som gennemføres med lokal guide.

Vi er tilbage på hotellet kl. ca. 20.00, hvor vi spiser aftensmad.

 

Dag 3.

Sidste dag skal vi på marsksafari. Vi kører til den gamle handelsby Tønder, hvor vores guide møder os og giver en rundtur i området. Vi besøger Gallehus - findested for guldhornene - Højer Sluse og besøg hos "Højer Pølser" med mulighed for smagsprøve.

Vi fortsætter til Møgeltønder med rundvisning på Schackenborg Slot og spiser frokost på Schackenborg Slotskro. Mætte af frokost sætter vi kurset hjemad. Undervejs gør vi holdt for et lille kaffestop med en lille kage. Ankomst Jungshoved kl. ca. 19.00

Pris per person i delt dobbeltværelse kr. 2.975. Tillæg for enkeltværelse kr. 375.

Tilmelding til Kirsten Nilsson senest mandag den 2. august på telefon 29445074. Betaling for turen sker direkte til Fladså Turist. Opkrævning fra Fladså Turist følger efter tilmeldningsfristens udløb.

NB: HUSK pas!

 

 

Hvem er online

Vi har 39 gæster og ingen medlemmer online