Velkommen til Jungshoved Pensionistforening!
Jungshoved Pensionistforening er oprettet september 1953. Det er en forening, der også er for efterlønnere og førtidspensionister. Foreningen har også unge mennesker som medlemmer, de kommer og støtter foreningen ved bankospil.
Bankospil spilles hver den første mandag i måneden fra oktober til april. Det er i Jungshoved Forsamlingshus kl. 19.00.
I vinterhalvåret holdes der hyggeeftermiddag hver tirsdag kl. 13.30 til ca. kl. 16.00 i Egnshuset Jungshoved Skole. Der spilles indendørs petanque og kortspil. Kl. ca. 14.30 serveres kaffe med hjemmebagt kage.
Tirsdag formiddag fra kl. 9.30-10.30 er der gymnastik i Egnshuset Jungshoved Skole for alle. Medlemmer kan også spille badminton alle dage efter aftale.
Fra maj til oktober måned spilles petanque på banerne ved idrætspladsen hver tirsdag fra kl. 13.30.
Der afholdes høstfest hvert år i september i Jungshoved Forsamlingshus og sammme sted julefrokost.
I februar - fastelavn med tøndeslagning i Egnshuset Jungshoved Skole.
Den første mandag i april er der generalforsamling, hvor foreningen giver et par stykker smørrebrød. Generalforsamlingen starter kl. 16. Kl. 19 - årets sidste bankospil.